Private fællesveje

Syddjurs Kommune er vejmyndighed over de private fællesveje og stier.

Det betyder, at Kommunen bestemmer hvordan vejene skal indrettes.

Syddjurs Kommune administrerer vejene på grundlag af Privatvejsloven, der officielt hedder: Lov om private fællesveje, lovbekendtgørelse nr 1537 af 21/12-2010.

Loven indeholder bestemmelser om klagemuligheder, vejregler, vejplanlægning, vejbyggelinjer, adgangsbegrænsning m.m.

For private fællesveje er de tilstødende grundejerne, der har ansvaret. Selv om grundejerforeningerne ofte tager sig af vedligeholdelsen i praksis - eller laver aftale med kommunen om at gøre det - er det stadig de tilstødende grundejere, som har det endelige ansvar.

"Private fællesveje er de veje, gader, broer og pladser, der uden at være offentlige, er færdselsareal for andre end dem der har ejendom på vejen."

Alle, der bruger vejen, kan klage over vedligeholdelsen til kommunen. Kommunen kan så pålægge grundejeren at udbedre forholdene.

Kommunen kan kræve, at en gruppe af veje, som trafikalt hører sammen, skal vedligeholdes og istandsættes samlet, sådan at udgifterne fordels ligeligt på alle grundejere. Kommunen kan også sætte vedligeholdelse og istandsættelse af vejene i gang selv, for grundejernes regning.

Kommunen kan efter aftale med politiet lave forandringer af Private fællesveje, lave delvise afspærringer for gennemkørende trafik og andre ting der skal dæmpe færdslen og farten på vejen. Kommunen betaler selv for disse forandringer.

Lignende foranstaltninger der ønskes af grundejere eller Grundejerforeninger skal godkendes af både Vejmyndigheden og Politimyndigheden. For at simplificere processen mest muligt, skal grundejere eller Grundejerforeninger kun rette henvendelse hertil. Derefter retter Vejmyndigheden henvendelse til Politimyndigheden, og hvis tiltaget godkendes modtager grundejeren eller Grundejerforeningen èn samlet godkendelse af projektet. Disse forandringer betaler grundejeren eller Grundejerforeningen selv.

Kommunen kan også stille krav om opsætning og vedligeholdelse af vejbelysning

Hvor kan du klage
Hvis du er utilfreds med en afgørelse eller beslutning, kommunen har truffet om en privat fællesvej, kan du klage til Vejdirektoratet. Klagen skal være fremme senest fire uger efter den dag, du har modtaget afgørelsen, eller kommunens beslutning har været offentliggjort. Som udgangspunkt skal du stadig følge afgørelsen, selv om du har klaget. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal have opsættende virkning, og derfor du kan vente med at følge afgørelsen, til klagen har været behandlet.

Love og regler

  • Lov om offentlige veje § 23, § 34, § 49, § 96 og § 99
  • Lov om private fællesveje § 1, § 2, § 6, § 15, § 16, § 44, § 47, § 48, § 49, § 57, § 58, § 60 og § 61
  • Færdselslov § 92 og § 100

Sagsgang

Vejmyndigheden kan med baggrund i førnævnte lov bestemme hvornår, der skal foretages vedligeholdelse af de private fællesveje.

Krav om vedligeholdelse af Private fællesveje fra Vejmyndighedens side, sker ofte på baggrund af henvendelser fra borgere. Derefter besigtiger Vejmyndigheden den/de pågældende veje. Slutteligt kontakter Vejmyndigheden de vedligeholdelsespligtige med et krav om vedligeholdelse.

Første henvendelse fra Vejmyndigheden er en partshøring. På baggrund af denne partshøring, kan de kontaktede komme med deres kommentar til Vejmyndighedens henvendelse. Meningen med henvendelsen er i bund og grund at få de vedligeholdelsespligtige til at udføre det påkrævede vedligeholdelsesarbejde.

I de tilfælde hvor de vedligeholdelsespligtige ikke efterlever kravet om at udføre det krævede vedligeholdelsesarbejde, kan Vejmyndigheden forvarsle et påbud. Når tidsfristen for forvarslingen af påbuddet er overskredet, kan Vejmyndigheden udstede et egentligt påbud. Hvis dette påbud heller ikke efterleves vil Vejmyndigheden selv udføre arbejdet på pågældendes regning, eller anmelde de vedligeholdelsespligtige til politimyndigheden, afhængig af sagens karakter.